Har mine børn brug for regntøj?

Regntøj børn - cytoguide.dk

Der findes ikke mange forældre, der ikke vil erklære sig enige i, at regntøj til både børn og voksne stort set er et must. Det skyldes, at vi bor i et land, hvor det regner meget og ofte. Faktisk har DMI gennem mange års målinger regnet ud, at vi i Danmark i gennemsnit har 120 dage med nedbør om året, hvilket svarer til, at det regner ca. hver tredje dag.

DMI har således siden 1874 registreret, hvor meget nedbør vi om året får i Danmark. På trods af skiftende årstider, så følger nedbøren ganske fornuftigt med året rundt. DMIs målinger viser således, at den gennemsnitlig tørreste måned i årene 2001 – 2010 var april, hvorimod det fra 1961 – 1990 var februar, der gav os den mindste mængde nedbør. Den tørrest måned, som DMI nogensinde har målt, var i 1992, hvor der i juni måned blot faldt 1 mm nedbør, mens der i februar og april er målt ned til henholdsvis 2 og 3 mm nedbør på en hel måned, hvilket skete i årene 1932 og 1974.

Vejret herhjemme er dog omskifteligt, hvilket også ses på den varierende mængde nedbør vi har får. Februar og april er som ovennævnt nogle af de tørreste måneder, men i netop disse to måneder er der dog også faldet 109 mm nedbør i februar 2002, mens vejrguderne gav os 98 mm nedbør i april 1936.

Brug DMI som pejlemærke

I gennemsnit er det sommermåneden august, der siden årtusindeskiftet har givet os mest nedbør. Gennemsnittet i august ligger på omkring 90 mm nedbør, selvom den tørreste august, målt i 1947, bød på sølle 10 mm. August har dog også givet os hele 167 mm nedbør i 1891, men det er ikke den vådeste måned nogensinde. Det er derimod oktober i 1967, der bød på 177 mm nedbør. Den vådeste måned i årene 1951 – 1990 var oktober.

Månederne ”hører sammen” i årstider, og den tørrest årstid er i gennemsnit foråret, mens den vådeste årstid ifølge DMIs målinger efteråret.

Med DMIs målinger er der også lave statistiker på, hvilket år, der har været tørrest og vådest, og ikke blot på månedsbasis. Det tørreste år siden 1874 var således 1947, hvor der faldt 466 mm nedbør. Mange voksne læsere vil sikkert kunne huske året 1999 som året, hvor vi 3. december blev ramt af en orkan, men foruden denne orkan, så var året 1999 faktisk også det hidtil vådeste år ifølge DMI. Året gav os således 905 mm nedbør – altså næsten dobbelt så meget nedbør, som det tørreste år.

Få styr på dine børns regntøj

Ovenstående viser, at vi trods alt har haft tørre måneder i Danmark, men med de gennemsnitlig 120 regnvejrsdage om året, så er det unægtelig en god idé, at have et sæt regntøj liggende – ikke mindst til børnene, men i høj grad også til os selv. Vi synes i hvert fald, at det er mere behageligt at iklæde sig regntøj på vej på arbejde end at cykle i regnen og sidde på arbejdspladsen iført gennemblødt tøj en hel dag. Det er vel også de færreste af os, der vil byde vores børn en hel skoledag med gennemblødt tøj, hvorfor vi har investeret i regntøj til børnene.

Yderligere er man også i langt større risiko for sygdom, når kroppen er afkølet. Dette skyldes at kroppen bruger dens ressourcer på at øge temperaturen, mens forsvaret mod udefrakommende bakterier reduceres. For de fleste småbørnsfamilier er der sygdom nok i dagligdagen, hvorfor flere sygedage bestemt ikke er velkomne. Vejen til et mere sundt barn er ordentlig og varmt tøj, så du giver dit barns krop det rette udstyr til at modstå vind og vejr.

Som du sikkert ved fra dig selv, er regntøj ikke garant for særlig meget varme. Samtidig er regntøjet måske associeret med fugtighed, da kroppen ikke kan ånde gennem det materiale som regntøjet er produceret af. Husk derfor at find åndbart regntøj (regntoj.dk), og giv desuden også helst dit barn termotøj med i daginstitutionen. Termotøjet holder kroppen varm i en grad, som regntøjet slet ikke er i stand til.

Be the first to comment on "Har mine børn brug for regntøj?"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*