Hvilken proptrækker skal det være?

Hvilken proptrækker skal det være?

Hvis du planlægger at købe en ny proptrækker til enten dig selv eller som en gave til andre, et det let at tabe overblikket, fordi der er et forbløffende antal af forskellige typer proptrækkere på markedet. Du kan finde proptrækkere fremstillet af kendte og verdensberømte fabrikanter med stærke brands, og du kan finde proptrækkere fra producenter, som du med garanti ikke har hørt om. Og lige så mange forskellige proptrækkere, som der findes på markedet, lige så mange forskellige priser kan en proptrækker erhverves for!

Som vi alle ved, er proptrækkerens primære formål at fjerne folien omkring flaskehalsen samt at fjerne korkproppen fra vinflaskerne. Eftersom det uden det rette værktøj er nærmest umuligt at få proppen ud af flasken, fordi propperne er meget små, sidder stramt i flasken og dermed er helt umulige at fjerne med hånden, er det at have en flaskeåbner en ren og skær nødvendighed.

Ligesom vindrikkere foretrækker forskellige typer af vin afhængigt af deres smag og måske endda deres humør, foretrækker de samme folk også ofte en proptrækker, som både er brugervenlig og også gerne moderigtig. Men hvilken skal man da vælge, når nu der er så mange forskellige slags på markedet?

I denne artikel ser vi nærmere på nogle af de forskellige typer af optrækkere, som kan findes på det danske marked i håbet om, at det kan hjælpe dig til at finde inspiration til købet af din næste proptrækker!

Hvilken proptrækker skal det være 1

Den traditionelle proptrækker

Den velkendte tjenerproptrækker er den traditionelle proptrækker, som kommer udstyret med både borespiral, oplukker og folieskærer, og forlængst er gået hen blevet en hverdagsgenstand i de fleste hjem og restauranter. Proptrækkeren er da også kendt som ‘tjenerens ven’, fordi den er enkel og simpel i brug, og fordi det er den type proptrækker, som tjeneren i restauranten typisk bruger til at trække vinflasken op med foran middagsgæsterne. Denne type optrækker kommer også oftest forsynet med et todelt stemmehoved, som gør, at tjeneren kan trække proppen op på en sikker og kontrolleret måde foran gæsterne ved bordet – det ville trods alt ikke være godt, hvis han kom til at spilde vin udover dem!

Et billigere design af proptrækkere kan være den såkaldte T-formede proptrækker, som på engelsk også er kendt som ‘twist & pull’ proptrækkeren. Denne type proptrækker består oftest blot af et stykke træ, hvor der er påsat en borespiral. Dette er oftest en proptrækker i den billige ende af prisskalaen, og det kræver da også en del kræfter at trække proppen op med, og typisk bliver man nødt til at bruge knæene til at holde om flasken med! Hvis du ikke ønsker at bruge en mindre formue på en tjenerproptrækker i god kvalitet, og hvis du i øvrigt kun sjældent drikker vin, kan du dog med fordel investere i en twist & pull proptrækker.

Hvis man skal åbne mange flasker vin på een gang, kan man overveje at anskaffe sig en bordmonteret proptrækker til at stå fremme på bordet. Denne flaskeåbner kendes også under det engelske navn tabletop-proptrækkeren og er monteret på bordet eller bardisken med en skruetvinge og har et håndtag, som man blot skal presse ned på for at borespiralen nemt går igennem proppen og trækker den op uden anstrengelser. Denne type proptrækker har dog den ulempe, at den optager en del plads på køkkenbordet eller bardisken og samtidig er forholdsvist dyr. Derved vil den typisk ikke være den type flaskeåbner, som de fleste folk vil finde investere i, men den kan være god, hvis man er i restaurationsbranchen.

Hvem fremstiller disse proptrækkere?

Her har vi samlet en lille liste over nogle af de mere velkendte producenter af de nævnte proptrækkere. Hvis man vælger en proptrækker fra en af disse producenter, er det ikke noget dårligt valg.

  1. Tjenerproptrækkeren – et solidt valg er tjenerproptrækkeren Classic fra tyske Zwilling til en pris på ca. 400 kr.
  2. Den T-formede proptrækker (twist and pull proptrækkeren) – danske Stelton har et meget smukt og minimalistisk design af denne type proptrækker på markedet. Proptrækkeren er forkromet, har en teflonbelagt borespiral og ligger i et prisniveau på ca. 200 kr.
  3. Den bordmonterede proptrækker fremstilles eksempelvis af TableCraft Bar Essentials. Priser fra ca. 1200 kr. og op.

Da der findes så mange forskellige producenter af flaskeåbnere, er listen ovenfor ikke komplet. Som nævnt kan du dog også finde mange kvalitetsproptrækkere, som ikke har et stort og stærk varemærke. Selv billige proptrækkere fra de såkaldte no-name producenter vil ofte være udmærket i brug til prisen. Dit valg af en bestemt type optrækker afhænger udelukkende af dit humør, dit behov samt hvor meget du er parat til at investere i dette vigtige redskab til køkkenet.

Vi håber, at denne artikel kan hjælpe dig med at navigere i proptrækker-junglen og at du dermed finder den proptrækker, som er den bedste for lige netop dig!

Be the first to comment on "Hvilken proptrækker skal det være?"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*